I de seneste år har Wolverine som et supplement til deres 1883 hovedkollektion relanceret 1000 Mile heritage linjen, der viser samme ægte stil og kvalitet som de originale støvler designet for 100 år siden.

Wolverine blev grundlagt i 1883 i Rockford, Michigan, og har i mere end 130 år skabt originale støvler, som har hjulpet med at bygge jernbaner, hejse skyskrabere og udvide highways over hele landet.
I dag er Wolverine stadig en af de førende producenter af outdoor og arbejdsfodtøj, men mærket har opnået lige så stor succes i modesegmentet med autentisk design, der afspejler den rå og rurale arv fra det amerikanske Midwest.

En historisk milepæl for Wolverine fandt sted i 1914, da mærket lancerede 1000 Mile; en ny serie fodtøj til landarbejdere. 1000 Mile støvlerne satte nye standarder for holdbart og hårdført fodtøj, idet de angiveligt var de første støvler til at kunne holde til at gå 1000 mil.

I de seneste år har Wolverine som et supplement til deres 1883 hovedkollektion relanceret 1000 Mile heritage linjen, der viser samme ægte stil og kvalitet som de originale støvler designet for 100 år siden.
De eksklusive, æstetiske støvler er håndlavede i USA af det fineste Horween læder og med samme opmærksomhed på kvalitet og detaljer som originalen.